Vi har nu gjort det nemmere for dig, at bestille stof og sytilbehør hos os.
Vi klipper i den længde du ønsker. Da systemet kun kan indtaste i hele meter, skriv da en besked i kommentarfeltet om ønsket længde og vi vil justerer prisen til.
Hold øje med siden, da vi vil lægge flere ting ind løbende.
Jeg sender normalt tirsdag og fredag. Dog findes visse varer kun i Brørup-filialen, hvortil jeg kun har adgang om fredagen. Disse varer vil blive sendt i løbet af tilstødende weekend.
Vi laver løbende forbedringer på hjemmesiden, og har du ideer, eller falder over en fejl, er du meget velkommen til, at skrive til os på mail: bgsglerup@gmail.com
Det hele startede, da jeg efter et langt arbejdsliv som sygeplejerske, var gået på pension, og skulle finde noget at udfylde tiden med.
Min datter, som også er sygeplejerske, havde taget orlov, og brændte for, at vi skulle prøve at starte noget op.
Det resulterede i Glerup & Glerup. Vi havde nu startet vores egen systue, hvor vi designede og syede vores produkter til mange butikker i hele landet. Vi fik også startet vort eget børnetøjsbrand " Saga" op.
Men efter nogle gode år, blev jeg syg i længere tid, og min datter begyndte at savne sit fag, så det løb nu ud i sandet.
Vi havde en masse stof, som skulle sælges, og dette gav mig blod på tanden til at starte en web-shop med stof og sytilbehør.
Shoppen har vokset sig større, og udover hele kæderen i mit hus, har jeg nu udvidet med 2 stande på Brørup Marked, hvor jeg er at træffe hver fredag fra kl. 8-14.( Når der ikke er lukket, som nu pga. Corona.)
I kælderen træffes jeg efter aftale.
Jeg bestræber mig på at mine varer er kvalitetsprodukter, gerne GOTS eller økotex certificerede.
Mine priser er særdeles konkurrencedygtige, og jeg har altid gode tilbud og et meget stort udvalg.
.
Jeg importerer en del stof fra Holland , men køber også i Danmark.
Du kan altid bestille her igennem hjemmesiden samt på vores facebookside: Glerups Stofglæder.
Butikken i min kælder har åben efter aftale. Du er altid velkommen til at besøge mig butikken, men kontakt mig lige først. Så er du sikker på ikke at gå forgæves.
Hver fredag er jeg at træffe på mine 2 stande på Brørup Marked mellem kl 8-14
Har du spørgsmål kan jeg kontaktes på:
Tlf.: 50404339
Eller mail: bgsglerup@gmail.com